Kolofon

Aprende.dk

Ole Loumann

© Forfatteren og forlaget Eduvision

ISBN: 978-87-998890-0-6

Print og kopiering fra denne webBog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Aprende.dk udgives af forlaget Eduvision er grundlagt af Ole Loumann, som bl.a. er kendt i spansklærer-kredse for Retratos-serien, der foreløbig tæller titlerne:
Retratos (1995), Retratos Cubanos (2000), Retratos de Guatemala (2003) og Nuevos Retratos (2008).

Derudover har Ole Loumann efter mangeårige ophold i Spanien og Latinamerika også skrevet rejsebøgerne Turen går til Barcelona, Turen går til Cuba, Turen går til Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote, Turen går til Guatemala samt Turen går til Nordspanien.

Idéen med dette e-learnings-projekt skyldes et ønske om at rykke ansvaret for sprogindlæringen tættere på eleven.
Muligheden for gennem egne valg at lytte, se billeder og teste sig selv gennem meget forskelligartede opgavetyper, hvor der opnås øjeblikkelig feedback, vil i højere grad engagere eleven til at gå på opdagelse i sproget og "lege" sig gennem læringen.
      Tanken om at også læreren får mindre at slæbe med i skoletasken - ja faktisk kan A4-papirer og klodsede mapper helt overflødiggøres - er absolut en positiv sidegevinst ved internetbogen. For tænk hvis alt hvad man behøver til et flerårigt undervisningsforløb kunne ligge samlet på et sted - i nydelig orden og uden at fylde noget som helst?
Det er håbet at aprende.dk kommer til at opfylde i hvert fald en pæn del af den vision!